---
title: "Tilsynsrapport for børnehuset Blåkilde februar 2026"
description: "Tilsynsrapport for børnehuset Blåkilde februar 2026"
date: "2026-04-28"
created: "2026-04-28"
---

[Hjem](https://blaakilde.htk.dk/)

                [Tilsynsrapport for børnehuset Blåkilde februar 2026](https://blaakilde.htk.dk/tilsynsrapport-for-boernehuset-blaakilde-februar-2026)

# Tilsynsrapport for børnehuset Blåkilde februar 2026

## **Fakta om dagtilbuddet**

 ****

 ****

**Dagtilbudstype:**

Kommunalt dagtilbud

 ****

**Antal afdelinger:**

Børnehave grupper 3

Vuggestue grupper 4

**Organisering:**

Dagtilbuddet er en del af klynge A

 ****

**Forældresamarbejde:**

Klynge A har en forældrebestyrelse og dagtilbuddet har et forælderkontaktudvalg

* * *

 ****

## **Deltagere ved tilsynsdialog**

- Christina Stenberg Outzen Leder af Blåkilde
- Gitte Bendix Klyngeleder af klynge A
- Maria Hilstrøm Jensen indsatspædagog og KIDS observatør
- Kristina Lorentzen indsatspædagog og KIDS observatør
- Marcus Hjorth Kern Chefkonsulent og Tilsynsførende

* * *

## **Generelle bemærkninger**

 ****

Dette er et ordinært tilsyn

* * *

 ****

 ****

## **Dette tilsyn omfatter**

Kvalitetsmåling af den pædagogiske praksis, foretaget med vurderingsredskabet KIDS.

* * *

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

## **Konklusion på tilsynet**

KIDS måling viser at dagtilbuddet placerer sig i følgende kvalitetskategorier:

Fysiske omgivelser – indendørs: Tilstrækkelig kvalitet

Fysiske omgivelser – udendørs: god kvalitet

Relationer: Tilstrækkelig kvalitet

Leg og aktivitet: Tilstrækkelig kvalitet

På baggrund af tilsynsdialogen kan det konkluderes at der ikke er anledning til bekymring. Forvaltningen forventer dog at der sættes fokus på følgende udviklingspunkter, som en del af den almene udviklings- og evalueringskultur.

- At dagtilbuddet genbesøger læringsmiljøet med afsæt i et børneperspektiv, så kodning i højere grad orienterer sig mod børnene.
- At der arbejdes målrettet med at styrke personalets sensitivitet i samspillet med børnene.
- At der udvikles en praksis, hvor de voksne i højere grad sætter ord på børnenes handlinger, intentioner og følelsesmæssige udtryk.
- At de voksne arbejder målrettet med at skabe gode vilkår for leg gennem facilitering, udfordring og videreudvikling af legeprocesser.
- At der arbejdes bevidst med pædagogiske indsatser, som understøtter børnenes muligheder for at knytte relationer til hinanden og danne venskaber med henblik på at styrke fællesskabet i børnegruppen.

Forvaltningen følger op på udviklingen som en del af det almene samarbejde med dagtilbuddet.

* * *

 ****

 ****

 ****

## **Vurdering**

**Arbejdet med udviklingsfokus**

Med afsæt i seneste KIDS-vurdering og sproglæringsmiljøvurdering har dagtilbuddet arbejdet målrettet med børnenes socio-emotionelle udvikling, legens betydning samt styrkelse af sproglæringsmiljøet. Der ses mange positive eksempler på voksne, som benævner og spejler børnenes følelser og understøtter både glæde og svære følelsesmæssige situationer. Samtidig peger tilsynet på, at enkelte øjeblikke kan overses, hvilket relaterer sig til de voksnes fordeling i hverdagen.

I forhold til leg viser observationerne, at der fortsat er et udviklingspotentiale. De voksne er primært knyttet til voksenstyrede aktiviteter og deltager i begrænset omfang aktivt i børnenes egen leg, både indendørs og på legepladsen, hvor de oftest indtager en observerende eller regulerende rolle.

Sproglæringsmiljøet fremstår derimod tydeligt og systematisk understøttet gennem rutiner, planlagte aktiviteter og bevægelses- og rytmikforløb. Børnene tilbydes varierede muligheder for sproglig deltagelse gennem sang, bevægelse og leg, både inde og ude. Samlet set er der arbejdet kontinuerligt med udviklingsfokusområderne, med et særligt fremadrettet behov for at styrke den voksnes aktive deltagelse i børns leg.

**Fysiske rammer indendørs**

Indretningen i dagtilbuddet har varierende og samlet set tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer indendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng er der behov for, at dagtilbuddet genbesøger læringsmiljøet med afsæt i et børneperspektiv, således at kodning i højere grad orienterer sig mod børnene, eksempelvis gennem visuel understøttelse. Derudover er der behov for øget opmærksomhed på at gøre legeområderne legeklar og indbydende.

En af dagtilbuddets styrker er, at der er arbejdet med ”rum i rummet”, og at der flere steder er etableret velfungerende tematiske legezoner.

**Fysiske rammer udendørs**

Indretningen af dagtilbuddet legeplads har god kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer udendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng kan dagtilbuddet med fordel have fokus hvordan der kan skabes bedre mulighed for fordybelse på vuggestuens legeplads. Derudover bør der være in opmærksomhed på sikker at der er legetøj tilgængelig for børnene.

Dagtilbuddets styrke er, at flere legesteder er afgrænset af buske eller mindre hegn, hvilket giver børnene gode muligheder for en hensigtsmæssig balance mellem højt og lavt aktivitetsniveau samt for uforstyrret leg. Der er generelt en god tydelighed i børnenes handlemuligheder på begge legepladsområder.

**Relationer**

Kvaliteten af relations arbejdet har varierende og samlet set tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i det relationelle arbejde er at sikre trivsel, læring udvikling og dannelse i demokratiske fællesskaber for alle børn. I denne sammenhæng er der behov for at arbejde målrettet med at styrke personalets sensitivitet i samspillet med børnene, så de voksne i endnu højere grad kan aflæse, forstå og reagere hensigtsmæssigt på børnenes følelser, behov og intentioner. Derudover er der behov for at udvikle en praksis, hvor de voksne i højere grad sætter ord på børnenes handlinger, intentioner og følelsesmæssige udtryk. Endelig er der behov for, at dagtilbuddet arbejder mere systematisk og bevidst med pædagogiske indsatser, der understøtter børnenes muligheder for at knytte relationer til hinanden og danne venskaber med henblik på at styrke fællesskabet i børnegruppen.

Dagtilbuddets styrke er et engageret personale, som udviser tydelig interesse for børnene. Personalet møder børnene med nærvær, lydhørhed og engagement i hverdagen, og flere af de voksne formår samtidig at inddrage børn i udsatte positioner i fællesskabet.

**Leg og aktiviteter**

Kvaliteten af leg og aktiviteter har varierende og samlet set tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i leg og aktiviteter er at understøtte udviklingen af legekompetencer, sociale og alsidige personlige kompetencer. I denne sammenhæng er der behov for, at der arbejdes målrettet

med de voksne skaber gode vilkår for legen gennem facilitering, udfordring og videreudvikling af legeprocesserne. Derudover er der behov for at arbejde på at skabe mere alsidig og varierede aktivitet for vuggestuebørnene, så de oplever større motivation og får mulighed for en bred erfaringsdannelse.

Dagtilbuddets styrke er, at det pædagogiske personale om formiddagen fordeler sig på stuerne og er tydeligt til stede dér, hvor børnene leger, med et positivt og engageret samspil.
