Børnehuset Blåkilde

Blåkildevej 22
2630 Taastrup
tlf. 43 35 30 40

EAN nr. 5790 000 40 1345

Klyngeleder:

Gitte Bendix
email: GitteBe@htk.dk
tlf. 30 23 76 86

Direkte tlf. nr. til stuerne:

Rød 29 25 53 81

Lilla 43 35 30 44

Orange 29 25 49 73

Blå 43 35 31 59

Gul 43 35 31 58

Grøn 43 35 31 61        

 

Vi er en integreret institution normeret til ca. 82 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på 6 stuer – 3 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper.

I Børnehuset Blåkilde ønsker vi, at alle børn og voksne skal føle sig velkommen og betydningsfulde. Vi ønsker et anerkendende og respektfuldt miljø.

Vi tilstræber at skabe rammer, som kan give det enkelte barn mulighed for at udvikle sig til et harmonisk og selvstændigt menneske med en identitet som bygger på selvværd og selvtillid.

For at opnå dette, arbejder vi for, at børnene bliver mødt i en rar og tryg atmosfære, som giver grobund for spontanitet, nysgerrighed og søgen på livet. Vi tager udgangspunkt i børnegruppens behov og interesser.

Vi vil gerne, at børnene anerkender og er tolerante overfor hinanden og overfor mangfoldigheden i hinandens ideer og handlinger.

Vi lægger vægt på et aktivt udeliv og prioriterer ugentlige ture ud af huset med børnene.

Legen er for børn i alle aldre den vigtigste aktivitet. Det er den måde hvorpå barnet bearbejder sine oplevelser og tilegner sig ny viden. Det er derfor vores mål i så høj grad som muligt at give plads og tid til børnenes leg.

Legeplads

Det tilstræbes, at børn og voksne er på legepladsen hver dag. I sommerperioden er det jeres eget ansvar at smøre barnet ind i solcreme om morgenen. Efter frokost giver vi barnet solcreme på. Giv barnet en tynd bluse/skjorte med, som de kan have på i middagssolen. Børnene må være ude og inde mellem kl. 12 og 15.

Planlægningen af det pædagogiske arbejde i hverdagen tager afsæt i den pædagogiske læreplan, som sætter mål for, hvordan vi giver rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan tager afsæt i de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling, Krop og bevægelse, Kulturelle udtryksformer og værdier, Natur og naturfænomener, Sociale kompetencer samt Sproglig udvikling.

Nedenfor beskriver vi, hvilke mål vi har for de enkelte temaer og hvordan vi arbejder med dem i praksis. Vi beskriver også, hvordan vi dokumenterer og evaluerer det pædagogiske arbejde. Du kan desuden læse mere om, hvordan vi, i område 1, arbejder med læreplaner. 

BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING
Mål:

•Vi vil gøre børnene mere selvhjulpne, opøve relevante færdigheder.
•Vi vil udvikle/styrke deres selvfølelse, selvværd og selvtillid
•Vi vil styrke deres empatiske evner
•Vi vil lære børnene at anerkende egne følelser, lære sig selv at kende

Pædagogens rolle - "Hvordan når vi målet?":

•Have et anerkendende og inkluderende pædagogisk miljø
•Have en positiv og tilrettevisende omgangstone
•Have en vis grad af medbestemmelse fra børnenes side
•Acceptere børnene for dem de er og derved give dem en følelse af, at de er gode nok
•Opfordre til selvhjulpenhed
•Være ekstra opmærksom på det enkeltes barns behov og udvikling
•Være opmærksom på at børn er forskellige men stadig er en del af fællesskabet
•Give rige udfoldelsesmuligheder

Metoder - "Hvordan gør vi det?":

•Morgen/middag/eftermiddagssamling
•Åbne døre
•Øve afklædning, påklædning selv at kravle op på trip-trap-stol eller skammel og lignende.
•Sætte ord på alt hvad vi gør og ser, også følelser.
•Optræden i form af teater eller sangfremføring for forældre og andre.
•Ture ud af huset, både i nærmiljøet, men også med bus og tog.

KROP OG BEVÆGELSE

Mål:

•Vi vil give børnene daglige udfoldelsesmuligheder, der tilgodeser fysisk behov som grov og finmotorisk udvikling.
•Barnet skal lære sin krop at kende og dens signaler samt at kunne aflæse andres signaler.
•Barnet skal kunne give udtryk for sine følelser.
•Vi vil støtte børn med motoriske vanskeligheder.
•Lære børnene om sund mad.

Pædagogens rolle - "Hvordan når vi målet?":

•Vi vil være positivt tilrettevisende i vores tilgang til børnene.
•Vi vil møde børnene på en anerkendende måde, og derved skabe grobund for tryghed til at vise følelser.
•Være fysisk aktive sammen med børnene/være rollemodel for børnene.
•Sætte ord på sanseoplevelser.

Metoder - "Hvordan gør vi det?":

•Vi anviser passende steder til fysisk udfoldelse
•Rytmik
•Fysiske lege
•Bygge huler
•Bruge vores legeplads, aflægge andre legeplads besøg
•Planlægge synge/legedage
•Tema om krop og bevægelse
•Samarbejde med forældrene
•Forarbejdning af mad

KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER

MÅL:

•Vi har en kultur der betyder, at vi respekter børnene og ser deres bidrag til hverdagen.
•Vi ønsker at børnene oplever kulturel mangfoldighed.
•Børnene skal have mulighed for at møde voksne, der aktivt formidler kunst og kultur.
•Vi ønsker, at børnene møder anerkendelse af personlige værdier.
Pædagogens rolle - "Hvordan når vi målet?":

•Vi er opmærksomme på kulturel mangfoldighed.
•Vi vil løbende vække børnenes nysgerrighed og ad denne vej tilegne dem ny viden.

Metode - "Hvordan gør vi det?":

•Ture ud af huset
•Musik, dans, sang
•Traditioner
•Forskellige temaer
•Struktureret og ustruktureret leg på børnenes præmisser
•Fester i forbindelse med højtider
•Teater
•Bibliotek og film

NATUR OG NATURFÆNOMENER

Mål:

•Børnene skal opleve naturen som et rum, hvor de kan udforske.
•Børnene skal have mulighed for sansning og fordybelse i naturen.
•Børnene skal se sig selv som en del af naturen og have respekt for denne.
•Børnene skal have kendskab til dyrearter og planter.
•Børnenes nysgerrighed og forundring af naturen skal stimuleres.
•Børnene skal have kendskab til vores nærmiljø.
•Børnene skal mærke og drage erfaringer af årstider, vejrtyper og fænomener ( regn,torden,sne,vind,sol mm.)

Pædagogens rolle - "Hvordan når vi målet?":

•Vi skal skabe rum for børnenes nysgerrighed og undren.
•Vi vil være engagerede voksne (personaler), der reagere på og pirrer børnenes nysgerrighed.
•Vi vil give børnene mulighed for fordybelse i naturens mangfoldighed.
•Vi vil være gode "rollemodeller", der viser, hvordan man opfører sig i naturen og har respekt for denne.

Metoder - "Hvordan gør vi det?":

•Vi vil bruge vores nærområde mest muligt - græsområder, skovområder, legepladser mm.
•Vi vil tage på ture ud af huset - uanset vejret .
•Låne eller have/eje litteratur, der omhandler natur, dyr, planter mm.
•Synge sange og "læse" bøger/billedbøger.
•Have frugtbuske, frugttræer, blomster mm. på legepladsen, så børnene kan se og evt. smage.
•Bruge naturens materialer til plancher, ved at klistre og klippe.
•Vise børnene hvor maden kommer fra og gøre dem mere bevidste herom.
•Bål/bålmad.

SOCIALE KOMPETENCER

Mål:

•Lære at være aktiv deltager i fællesskabet
•Lære at alle mennesker er ligeværdige
•Have ret til at være den man er
•Føle sig anerkendt og værdifuld
•Danne venskaber

Pædagogens rolle - "Hvordan når vi målet?":

•Støtte og anerkende egne og andres følelser og behov –empati
•Skabe rum for at knytte venskaber
•Mægle i konfliktsituationer
•Støtte barnets egne initiativer
•Vi vil støtte og hjælpe børnene i at lære sociale færdigheder

Metoder - "Hvordan gør vi det?":

•Vi vil være tydelige og positive rollemodeller, og opfordre til positive omgangstoner.
•Vi vil være igangsættende voksne, skabe grobund for fælles aktiviteter både i det store fællesskab, samt i de mindre fællesskaber.
•Vi støtter og hjælper børnene i konfliktløsninger.
•Vi hjælper børnene med, at sætte ord på egne og andres følelser (ked, angst, glæde mv.)

SPROGLIG UDVIKLING

Mål:

•At kunne tale sammen barn/barn -barn/voksen.
•Børnene kan udtrykke følelser, behov, tanker og oplevelser sprogligt.
•At kunne tale/udvikle det danske sprog samt anerkende barnets modersmål.
•Børnene skal forstå en (kollektiv) besked.
•Børnene skal kunne aflæse verbale/nonverbale udtryk.

Pædagogens rolle - "Hvordan når vi målet?":

•Vi vil arbejde for at bevare en positiv omgangstone i huset.
•Vi vil støtte børnene i at udtrykke sig både verbalt og nonverbalt – intet udsagn eller spørgsmål er dumt.
•Vi vil møde børnene på det udviklingstrin de befinder sig på – og støtte dem i den sproglige udvikling.

Metoder - "Hvordan gør vi det?":

•Højtlæsning for børnene
•Adgang til bøger
•Vi vil sætte ord på handlinger
•Vi vil synge med børnene
•Præsentere rim, remser og sanglege for børnene
•Tale om oplevelser – sætte ord på
•Samarbejde med talepædagog
•Dialogisk læsning
•Skabe nysgerrighed for tal og bogstaver
•Bruge tegn til tale
•Samarbejde med forældre.

Dokumentation - "Hvordan vil vi dokumentere, at der har været en læring ift. målet?":

•Praksisfortællinger
•Iagttagelser
•Fotos
•Film
•Beskrivelser/dagbøger og fotoplancher med tekst
•Forældremøde og samtaler
•Udviklingsplaner
•Teater/optræden
•Sprog-screening
•Løbende opdateringer af ”Rytmik-mappen”
•Daglig kommunikation mellem barn/barn og barn/voksen.
Evaluering - "Hvordan evaluerer vi mål, pædagogens rolle, metode og dokumentation?":
•Læreplanerne vil løbende være på dagsordenen til personalemøder samt stuemøder.
•Læreplanerne vil også være et emne på den årlige pædagogiske dag.
•Daglig pædagogisk refleksion.

I denne folder kan I læse om vores sprogstrategier her i Børnehuset Blåkilde.

Husk også at se eller gense vores to sprogfilm på forsiden Bornehuset blakilde .

God fornøjelse

I Børnehuset Blåkilde har vi fokus på, hvordan vi kan få meget mere bevægelse ind i vores hverdag.

Nedenstående links kan I printe ud og bruge som inspiration derhjemme. Husk børnene må gerne "bøvle" med tingene. Det bliver de kun endnu mere selvhjulpne og god motoriske alderssvarende børn af. Se eller gense evt. filmen på forsiden af vores hjemmeside.

Grundbevægelser

fokuspkt. for det 2 årige barn

fokuspkt. for det 3 årige barn

fokuspkt. for det 5 årige barn

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse.Opgaven er således at stimulere tilforskellig bevægelse og give barnet plads til at kunnebruge sin krop på forskellige måder.Det er med kroppen i centrum, at barnet udvikler sitsprog, sociale relationer og kreativitet.Ligeledes viser undersøgelser, at børn med en godmotorik har øget selvtillid, er mere kompetente fysisk og socialt, er mere selvhjulpne ogmindre morgentrætte.

Motorik er en overordnet betegnelse for kroppens evne til at styre muskelbevægelser.Betegnelsen deles ofte op i grovmotorik og finmotorik. Grovmotorik dækker over hjernensgrove styring af de store muskelgrupper som ryg, mave, ben, arme, bryst og nakke.Finmotorik er hjernens detaljerede arbejde med at styre ansigts-, mund-, øjen- ogfingermuskulatur.

De tre primære sanser

Grundlaget for barnets motoriske udvikling er dets tre primære sanser; Taktilsansen,Vestibulærsansen og Muskel- Ledsansen.Har barnet problemer med en eller flere af sanserne, kan det betyde, at barnet ikke deltager ilege, hvor disse sanser udfordres/stimuleres.

Det er vigtigt at stimulere ovenstående tre sanser. Dette sker bl.a. igennemaktiviteter som indeholder hovedløft, krybe, kravle, sparke, rulle, gang, gribe og pincetgreb.Disse bevægelser er afgørende for senere at kunne snurre, gynge, hoppe, sjippe, løbe,skubbe, trække, spille bold, klatre og balance.

Følesansen

Følesansen er med til at give en oplevelse af kroppens grænser. Barnet får en oplevelse af, hvor det ender, hvilket er vigtigt i erkendelsen af kropsbevidsthed og identitet.Følesansen giver information om tekstur, former, konsistens, varme, kulde, smerte ogvelbehag.Måden vi socialiserer os på er afhængig af, hvordan vi føler os hjemme i vores egen krop.

Aktiviteter der stimulerer følesansen:

•Lege i sandkasse eller med modellervoks.
•Finde ting i spande med ris, perler, vand (koldt/varmt) etc.
•Genkende ting med bind for øjnene.
•Matche figurer med samme overfladestruktur.

Muskel- og ledsansen

Er lokaliseret i muskler, led og sener. Den er på arbejde hver dag, da den spiller en rolle iforhold til alle kropslige bevægelser.Denne sans er grundlaget for kropsbevidsthed og arbejder hele tiden på at finjustere voresbevægelser (fx hvor hårdt jeg skal kaste med en bold eller holde om en mælkekarton).Muskel-ledsansen spiller ligeledes en rolle i forhold til at holde balance og rytme. Derudoverhar den også en betydning for, hvordan vi lærer omverdenen at kende og det at kunneorientere sig i et rum.

Aktiviteter der stimulerer muskel- og ledsansen:

•Hoppe
•Skubbe/trille/trække tunge ting
•Gå trillebør
•Kamplege
•Forhindringsbaner

Vestibulærsansen

Registrerer hovedets position i forhold til resten af kroppen og registrerer bevægelse vedrotation, frem og tilbage samt fra side til side. Derudover giver den også hjernen informationomkring hastigheden i bevægelser.Vestibulærsansen har afgørende betydning for hjernens udvikling og for at kunne fokuseremed øjnene, hvilket er adgangsgivende for sprogudvikling.Vestibulærsansen er den sans der understimuleres hurtigst ved inaktivitet. Samtidig er denafgørende for vores balanceevne, som er et vigtigt parameter i udviklingen af god motorik.

Aktiviteter der stimulerer vestibulærsansen:

•Gynge
•Snurre rundt (svingture)
•Trille ned ad bakke
•Koldbøtter
•Stå på hoved/hænder
•Cykle og gå på line

Nedenfor fremgår en oversigt og nogle af de bevægelser man ville kunne forvente at se hos etnormalt motorisk udviklet barn i den angivne alder.

1-1,5 år

Grovmotorisk:

•Rejser sig fra rygliggende til stående
•Står alene
•Går alene
•Bøjer sig til hugsiddende og op igen uden støtte
•Klatrer op og ned ad genstande

Finmotorisk:

•Spiser alene
•Drikker alene af en kop
•Trækker nogle klædningsstykker af
•Holder på ske

1,5-2 år

Grovmotorisk:

•Løber ’stift’ på flade fødder
•Går op og ned af trapper ved at holde fast i gelænderet
•Sparker til bold der ligger stille
•Hopper, støttet i begge hænder

Finmotorisk:

•Lægger enkle former i formbræt
•Trækker store perler på snor
•Læsser legetøjsbiler med mindre genstande

2-3 år

Grovmotorisk:

•Kører på trehjulet cykel
•Griber stor bold uden kropsbevægelse
•Hopper med begge ben, på stedet, eller over streg
•Begynder at slå kolbøtte
•Rutcher alene, vipper, kravler på alle fire under leg

Finmotorisk:

•Åbner og lukker for vandhanen
•Begynder at børste tænder
•Håndterer saks
•Knapper tøjet op og forsøger at trække sokker på og undertøj på
•Skænker selv op i kop
•Spiser og drikker uden hjælp
•Bærer bakke med flere ting
•Tager sko på

3-4 år

Grovmotorisk:

•Går op og ned ad trappe uden at holde ved
•Løber med svæv
•Står på et ben i kortere tid (uden sko)
•Går på 8 cm bred streg (Min. 2 meter)
•Laver små hop 5 meter fremad med samlede fødder og uden sko

Finmotorisk:

•Benytter fingergreb til spisning og tegning
•Kaster med stor/lille bold
•Smører et stykke brød
•Klæder sig af og på uden hjælp
•Tegner enkelte bogstaver og tal samt forsøg på at tegne noget, der kan genkendes

4-5 år

Grovmotorisk:

•Står på et ben uden sko, uden støtte og uden at knæene rører hinanden
•Griber en bold, som bliver kastet direkte til barnet
•Sparker til en bold mod et mål med en vis nøjagtighed

Finmotorisk:

•Former dyr og personer i ler
•Tegner mennesker med mindst 3 detaljer
•Knapper sit tøj og snører sine sko
•Kan male med penselspids uden at tvære den helt ud

5-6 år

Grovmotorisk:

•Hopper 3-4 gange fremad på ét ben
•Laver et stort fjederhop med samlede ben
•Står på et ben i 10 sekunder uden vaklen
•Kører på 2-hjulet cykel på ubefærdet vej

Finmotorisk:

•Kaster med stor bold med underhåndsgreb mod væg
•Kaster bolden ned i jorden og slår til den mindst 3 gange i træk
•Klipper lige efter en streg

Vi bruger babytegn i vuggestuen

Babytegn fremmer ikke alene barnets sproglige udvikling, men styrker også den følelsesmæssige kontakt til barnet. Derfor bruger vi babytegn i vuggestuen. Her er lidt information om babytegn til jer som forældre, så I kan øve med derhjemme. 

Hvad er babytegn?
Babytegn er enkle fagter for ord. Babytegnene muliggør kommunikation med barnet før det formår at sige ordene.  Babytegn er ikke et universelt sprog. Der er forskellige tegn for de samme ting i forskellige bøger.  I en institution er det vigtigt at have de samme tegn for de ”vigtigste” ord fx sulten, sut, træt/sove. Således muliggøres, at alle børn uden sprog kan udtrykke sine primære behov til personalet. I Blåkilde bruger vi disse babytegn. 

Børnene skaber også tegn:
På den enkelte stue kan der opstår tegn, som ikke bruges i resten af huset. For eksempel: Vi sidder ved bordet og snakker om helikoptere. En dreng svinger sin hånd i luften og siger en motorlyd. Han har lavet et tegn for helikopter. Et andet eksempel: Nogle børn er ude for at se en mus, der er blevet fanget i en musefælde. Et af børnene tager hænderne op til munden og former hænderne som knurhår. Barnets tegn bliver derefter brugt som tegnet for mus. 

Hvornår begynder børnene at bruge tegnene?
Børnene begynder i gennemsnit at bruge tegnene, når de er ca. 1 år - afhængigt af hvornår tegnene er blevet introduceret barnet. 

Hvordan bruger børnene babytegn?

• Børnene bruger tegnene, når det giver mening for dem, fx en dreng der aldrig havde brugt babytegn kommer over til pædagogen og klapper sig på bleen (tegnet for at skifte ble i den institution). Han havde skidt i bleen, og ville gerne skiftes, og det gav derfor mening for ham at bruge tegnet. 
• Børnene bruger tegnene til at fortælle om de ting, de registrerer i omgivelserne og i dem selv. 
• Børnene laver nogen gange deres eget udgave af tegnet. 
• Børnene bruger tegnene i forskellige sammenhænge. Det samme tegn, kan bruges til at fortælle om noget, der skal til at ske/er sket for barnet selv eller andre. Fx et barn laver tegnet for at vaske hænder, både for at fortælle at om lidt er det tid til at vaske hænder, (fordi det lige er kommet ind fra legepladsen og snart skal spise). Eller for at fortælle at det har vasket hænder osv. 
• De bruger også tegnene til at fortælle, at de har et behov for noget, fx at de er sultne, trætte. 
• Nogle børn laver sætninger af tegn for, fx at kommunikere hændelsesforløb, fx sovetegn-suttetegn, grædetegn-suttetegn. 

Hæmmer brug af babytegn sprogudviklingen?
Nej! Forskning viser det modsatte. Undersøgelser har vist, at babytegn styrker sprogtilegnelsen, og at børn, der bruger babytegn, taler tidligere end børn, der ikke gør det. Brugen af babytegn hæmmer således ikke sprogudviklingen. 

Som en del af understøttelsen af børnenes sproglige udvikling synger vi i vuggestuen. I kan som forældre bidrage til jeres barns sproglige udvikling ved bl.a. også at synge derhjemme. Til inspiration er der her et udpluk af de sange, som vi synger i vuggestuen: sange fra vuggestuen.

Trivselspolitik i Børnehuset Blåkilde - ”de 7 bud”

1. Faglighed er vores fælles fundament

2. Mød glad og positiv op 

• også efter at du har læst i bogen

3. Alle bidrager til, at få huset til at fungere
• arbejdsopgaver
• arbejdsmoral

4. Behandl andre som du gerne selv vil behandles
• tal pænt til og om alle

• omsorg 

5. gensidig respekt
• tillid

6. Hvis sladder opstår – sig fra med humor
• brug ”stop-tegnet”

7. Gå altid til rette vedkommende med din undren

Følger vi disse 7 bud bliver hver dag den bedste dag for børn og voksne i Børnehuset Blåkilde.

Anbefalinger vedrørende hygiejne i Børnehuset Blåkilde

 

HÅNDVASK FOR PERSONALET:

• Før man går på stuen om morgenen, og når man går hjem.
• Før måltider.
• Efter bleskift.
• Efter næsepudsning (eller brug håndsprit).
• Efter rygning.
• Når man går i køkkenet.

Tænk over, at der sidder mange bakterier under ringe og ure.

 

HÅNDVASK FOR BØRNENE:

• Før hvert måltid, også før formiddags og eftermiddags mad(en vaskeklud er bedre end ingentingJ).
• Efter bleskift(for at oparbejde en god vane) og toiletbesøg.
• Efter al ude leg.
• Når de kommer om morgenen og går hjem igen(forældreansvar J).

VED BLESKIFT:

• Brug handsker ved hvert bleskift, også tissebleer.
• Sprit puslebordet af ved hvert bleskift, også tissebleer.
• Ved bleer med afføring, brug underlag.

SPISNING:

• Bordene vaskes af inden måltidet.

UDLUFTNING:

• Flere gange dagligt. Dørene eller vinduerne skal åbnes helt op og der luftes ud i 5 minutter. Udluftning er ikke, at vinduet står lidt på klem. Det giver kun træk.

 

SENGETØJ/BARNEVOGNE/PERSONLIGE KRUS:

• Vask af sengetøj hver 14.dag.
• Afvask barnevogne ca. 1 gang hver måned.
• Personlige krus på badeværelser i børnehaven vaskes 1 gang ugentlig eller mere.

I Børnehuset Blåkilde arbejder vi for et sundt og trygt arbejdsmiljø, hvor trivsel og sikkerhed er højt prioriteret.

 

Det er lederens overordnede ansvar i samarbejde med arbejdsmiljømedarbejderen, at arbejdsforholdene rettes op, hvis de fysiske og psykiske rammer er årsag til sygefravær eller dårligt arbejdsklima.

 

Hver enkelt medarbejder er medansvarlig for, at ovennævnte overholdes. Den enkelte medarbejder er også selv ansvarlig for at vurdere om han/ hun er syg så arbejdet ikke kan passes og bliver nødt til at gå hjem.

 

Som kollega i Børnehuset Blåkilde er det dog stadig vigtigt, at alle er opmærksomme på hinandens trivsel i hverdagen. Dvs. at leder og personale skal være lyttende og parate til at handle på det aktuelle.

 

Det prioriteres derfor højt, at kommunikationen er anerkendende.

 

Alle må tage ansvar for at melde ud, hvordan man har det og trives.

 

Retningslinjer ved fravær:

• Sygemelding

Sygemelding skal meldes til Børnehuset Blåkilde så tidligt så muligt. Hvis man melder sig syg på sin åbner, skal man selv sørge for at finde en anden til at åbne. Raskmelding skal ske senest klokken 14. Dog er det velset at ringe senere eller blot dukke op dagen efter, hvis man føler sig rask senere end klokken 14. Om fredagen ringer den sygemeldte, også selvom personen ikke er rask. Dette for at give en pejling om, hvordan det går. Hvis man stadig er syg mandag morgen meldes dette.

• Ved barn syg

Ved barn syg forventes det, at man prøver at få løst pasningsproblemet, så man kan komme på arbejde senere, eventuelt for at lukke og deltage i f.eks. personalemøder og sociale arrangementer. Dette gør sig også gældende ved egen sygdom. Man har ikke krav på barns første og anden sygedag. Lederen kan vurdere, at det ikke kan lade sig gøre den pågældende dag.

 

• Lederen kontakter den sygemeldte fra første sygedag

Dette er for at yde omsorg og støtte og for at se, om der eventuelt er noget, arbejdspladsen kan gøre. Vi forventer, at den sygemeldte holder kontakt med lederen angående sygdommens forventede varighed.

Læs dette link vedr. 1-5-10 samtaler under sygefravær i HTK.

 

• Læge og tandlægetider

Dette skal foregå udenfor arbejdstiden. Men vi er fleksible og hjælper hinanden, hvis det ikke kan lade sig gøre. Har man tid hos specialister eller hospital får man fri med løn. Skal man i et længere behandlingsforløb aftaler vi, hvordan vi klarer det i forhold til arbejdstider. F.eks. kan man være deltidssyg i behandlingsperioden, eller arbejdstiderne kan ændres.

 

• Sygemelding modtages

Sygemelding modtages med et ”god bedring”, og når den sygemeldte vender tilbage til arbejdspladsen, er det vigtigt, at man f.eks. ikke fortæller om, hvor presset det har været for arbejdspladsen, men at man på en positiv måde byder sin kollega velkommen tilbage.

Ved sygdom i institutionen prøver man at opretholde den gode stemning og tage dagen med oprejst pande og ikke påvirke resten af personalegruppen i negativ retning.

 

•I Høje Taastrup kommune arbejder vi med værdibaseret personalepolitik,

Dette betyder, at hver enkelt person vurderes og behandles individuelt. Derfor er de tidligere omsorgssamtaler afløst af lederens vurdering af, hvilke samtaler, der er behov for i de enkelte tilfælde. Formålet med samtalerne er at belyse forhold, som kan mindske sygefraværet. Det kunne være at genoptage arbejdet delvist, ændre arbejdsopgaverne eller lave en jobrotation. Ved samtalerne er der også mulighed for at udfylde en mulighedserklæring. Lederen har ansvar for og pligt til, at tage samtale med ansatte, hvis der er system i fraværet. Man er ikke forpligtet til at udtale sig om sygdommens art eller årsag (jævnfør forvaltningsloven). Det er dog nemmere at støtte en person, der er åben om sygefraværet. Lene aftaler også med den syge, hvor meget vedkommende har lyst til det øvrige personale skal vide, og endelig om den syge vil kontaktes af sin omsorgsperson eller en anden kollega.

• Det anbefales, at alle udfylder en ambulanceplan.